Sidst ændret: 16/02-2012 15:56 af Arne Nielsen

DSB Litra R fra Tikøb Støberi

DSB Litra R fra Tikøb Støberi

Tikøb Støberi (det tidligere Tikøb Hobby) er på nuværende tidspunkt langt fremme med byggeriet af en af DSB store flotte damplokomotiver - litra R.

18. maj 2010:
Der er pt. ikke planer om egentlig serieproduktion af DSB litra R maskinen, men som altid er Kim Møller åben over for salg af løsdele, og bliver der efterspørgsel nok, er det ikke utænkeligt at han kan lokkes til at bygge enkelte maskiner som bestillingsarbejde.

Den mekaniske base er et Märklin BR38/P8 chassis, som er forlænget et par centimeter mellem cylindrene og det forreste drivhjul, for at få den rette længde på modellen.

Hele overdelen samt tenderen opbygges i metal, primært zink og messing, mens enkelte løsdele vil blive støbt i resin, så der skal ikke herske tvivl om at denne model både bliver flot og ikke mindst meget tung!



27. maj 2010:

Arbejdet med bygningen af prototypen af DSB litra R damplokomotivet skrider hurtigt frem i Tikøb i øjeblikket, Kim har virkelig haft travlt i værkstedet.

28. maj 2010:

Kim Møller fra Tikøb Støberi oplyser at første serie af R-maskiner kommer til at bestå af 4 lokomotiver, hvoraf de 2 af dem allerede er solgt!